230 får heroin i Danmark

København og Odense blir de første som starter med å gi heroin til narkomane. Senere følger Esbjerg og flere københavnske forstadskommuner. Århus tar først stilling i februar, mens kommunestyret i Ålborg har besluttet å si nei takk til å bli en del av ordningen. Det skriver det nasjonale nyhetsbyrået Ritzau i et telegram.

Ordningen er imidlertid langt fra designet til suksess, mener en rekke deltakere på det danske debattforumet misbrugsnet. For eksempel skrev gatejuristen Nanna Gotfredsen i desember:

Problemet er jo, at Sundhedsstyrelsen og/eller Sundhedsministeriet i vejledningen om ordination af injicerbar diacetylmorfin (heroin) ved opioidafhængighed har gjort hvad de kunne for at indsnævre de lægelige rekutteringsmulighe der (a pro pos … ”man kan designe heroinbehandling til succes, og man kan designe heroinbehandling til fiasko …”).

Vejledningen udviser en fundamental mangel på forståelse for det perspektiv af skadesreduktion, hvor den konkret anvendelige og praktisk indiskutabelt nødvendige skadesreducerende indsats endda er et valg mellem en dårlig løsning og en mindre dårlig løsning. I heroinbehandlingssammenhæng overser man fuldstændig hvad alternativet er; nemlig at indtage sit stof, købt af den kriminelle undergrund og derfor af helt ukendt styrke og renhed under stærkt uhygiejniske forhold og åben himmel på gader og stræder og bag containere i baggårde. Her har man nemlig valgt, ikke bare den gode eller acceptable løsning, men den ultra-forkromede sublime løsning, hvor man kræver intensiv involvering af de ypperste speciallæger, som vi bare ikke har ret mange af, og den skrappeste kontrol, man overhovedet kan mobilisere…

Er så skrappe retningslinjer virkelig udtryk for faglig nødvendighed? Eller var der nærmere tale om politisk nødvendighed? Jeg kommer igen til at tænke på Dr. Alex Wodaks gyldne ord på Drug Policy konferencen i Albuquerque, New Mexico i november: Narkotikapolitik forekommer ligefrem at være politisk viagra … Og der er desværre stadig alt for mange der – passivt eller aktivt – tillader politikerne at bruge narkotikapolitikken på denne måde. På bekostning af stofbrugernes ve og vel.

Det kan jo være svært at vide eller sige noget sikkert herom på nuværende tidspunkt; men ét er sikkert, vejen til fiasko for dansk heroinbehandling fremstår – af mange forskellige grunde – desværre som ret kort.